Gravhund, langhåret

Den lille lavstammede hjerteknuser – Gravhundens aflange krop og de korte ben giver racen sit tydelige særpræg. Dens helt unikke udseende og trofaste personlighed, er formentlig også årsagen til at Gravhunden har smeltet sig ind i hundevennernes hjerter over hele kloden. Gravhunden findes i flere størrelser og med tre pelstyper: glathåret, ruhåret og langhåret. Størrelserne kan frit blandes i forbindelse med avl, men det er ikke tilladt at blande de forskellige pelstyper sammen.

Racen er meget gammel og er en af Tysklands stoltheder. Det hævdes at racen, som vi kender den, er opstået med udspring i en lidelse der skabte dværgvækst i de lange knogler, som f.eks. findes i hundenes for- og bagben. Det skulle dog vise sig at være en betydelig jagtmæssig fordel for racen, da den nu var i stand til at krybe ned i de underjordiske rævegrave og drive rævene ud fra deres tilflugtssted.

Da den langhårede dværggravhund befinder sig meget tæt ved jorden, samler den ofte fremmedlegemer op i den fine pelse. Græsfrø, mos, grannåle og små blade og kviste, samler sig nemt omkring bryst og mave og kan derved begynde at danne små filtknuder. Ved at klippe undersiden og fanerne, kan man mindske risikoen for filt, som generer hunden. Man bør også være særligt opmærksom på at få sin gravhund behandlet med et passende loppe- og flåt middel, da de er mere udsat for angreb, end mange andre hunde, på grund af dens “jordnære fordel”.