Japanese Chin

Man ved ikke med sikkerhed hvornår denne race er opstået, men man har i Kina, fundet antikke lervaser med lignende hundemotiver. Så måske er racen ældre end vi går og regner med. Ligeledes er man faktisk ikke helt sikker på om racen stammer fra Japan, som navnet ellers indikerer, eller om den oprindeligt er kommet til  Japan, som en gave fra enten Korea eller fra Kina. Den lille hund med de store øjne og de mange udtryk, blev givet som gave imellem højtstående embedsmænd, kejsere osv. 

Japanese Chin lever i sandhed op til betegnelsen “selskabshund”. Den har brug for tæt kontakt til sin ejer og familie og kræver et godt socialliv. Racen beskrives med en masse herlige og modstridende udsagn som f.eks. Højtidelig, fjollet, elegant og komisk – Og så er dens mange ansigtsudtryk svære at modstå.

Pelsen er fin, glat og silkeagtig uden underuld. De steder hvor pelsen er længst, bør hunden børstes igennem dagligt, men ellers burde en grundig ugentlig gennembørstning, kunne holde de værste pelsproblemer for døren.