Hunden i fokus

Det er vigtigt for os, at både hund og ejer får en positiv og tryg oplevelse, når de besøger Ibens Hundehus. Her er hundens tarv i højsædet og enhver behandling foregår på hundens præmisser, så hvert enkelt individ kan blive tilgodeset. Vi arbejder med positiv forstærkning og ikke med hverken tvang eller kommandoer. Vi tror på at man kommer længst med gode og positive oplevelser, derfor sparer vi hverken på rosende ord eller godbidder. Vi forsøger at gøre vores til at soigneringen, i hundes bevidsthed, kobles med noget positivt.

I salonen er der altid kun en hund på besøg ad gangen, for at sikre en rolig og tryg oplevelse for din hund. Vi anvender desuden beroligende og tryghedsskabende feromoner fra Adaptil. Feromoner er en kopi af de duftsignaler som tæven udsender til hvalpene imens de er små. Disse signalstoffer vil hunden altid kunne genkende og det hjælper hunden til at få en fornemmelse af at alt er trygt og godt.

Det er vores mål, at din hund skal logre med halen igen næste gang den kommer på besøg og at du som ejer, er 100% tryg ved at overlade din bedste ven til os, for en kort periode.