Australsk Terrier
Den kvikke og vagtsomme lille følgesvend fra “Down under” menes at være resultatet af en krydsning imellem den oprindelige Australske Terrier og Briternes ruhårede terriere som de bragte med under koloniseringen. De små livlige hunde blev brugt til at holde vagt og til at holde kryb og skadedyr, som slanger og rotter, på afstand.
Den Australske Terrier har en ruhåret pels. Pelsen skulle oprindeligt beskytte imod bid og rifter når de sloges med skadedyrene på gårdene. For at bevare den ruhårede pels skal hårene plukkes/trimmes af med håndkraft med jævne mellemrum. Hårstråene er kraftige i den yderste del, men blive finere og finere jo tættere på huden man kommer. Når håret når en længde hvor det er helt tyndt inde ved hunden, dør hårstrået og er klar til at blive trukket ud, så et nyt kraftigt hår kan bryde frem. Klipper man hårene, gives der ikke plads til nye kraftige hår og derved beskadiges pelsen.
En Australsk Terrier bør som minimum plukkes/trimmes 4 gange årligt.