Pekingeser

Buddhas vogter – Således siger de gamle sagn fra Kina hvor Pekingeseren agerede tempelvogter. Man mente at den hellige løvehund, kunne holde alt ondskab væk. Pekingeseren måtte dengang kun ejes af de kejserlige, men tilrejsende smuglede på et tidspunkt nogle få eksemplarer ud af Kina og blev herefter mangfoldiggjort for resten af verden.

Det flade ansigt med de store øjne og dens enorme pels, kendetegner racen. Pekingeseren er kendt for at knytte særligt stærke bånd til sin ejer. Nok er den lille, men det lader den sig ikke mærke af, den er både dristig og har masser af attitude.

Den overdådige pels kræver meget pleje. Daglig gennembørstning er en forudsætning for at pelsen ikke skal filtre sammen. Mange vælger at få deres Pekingeser klippet af en professionel hundefrisør, ved at vælge en kortere klipning, kan pelsplejen lettes og gøres mere overkommelig. Folderne omring snuden og øjnene skal renses ofte for at forebygge irritation og inflammation i hud og øjne. Vi hjælper dig naturligvis gerne med at finde frem til den klipning og pleje der er mest ideel til dig og din Pekingeser.