Coton De Tulear
Bomuldshunden, som den kaldes er en af de nyere racer herhjemme. Faktisk blev de først rigtig udbredt i Danmark i 1990’erne, men ikke desto mindre, så er det i dag en af de mest populære racer herhjemme. Dens popularitet er åbenlys – Udover dens charmerende ydre, så har racen den fordel at den ikke fælder, hvilket gør at den er meget allergivenlig.
Racen menes at stamme fra Madagaskar og ordet “Coton” betyder bomuld, deraf populærnavnet “Bomuldshund”. Pelsen består af lange meget fine hår, helt uden underuld. På trods af dette, så har den fine pels nemt ved at opsamle fremmedlegemer (mos, grene, snavs osv). Dette bevirker at den fine bomuldspels nemt danner små filtknuder. Mange foretrækker derfor at få sin Coton De Tulear klippet hos hundefrisøren regelmæssigt. En “Hvalpeklip” er særligt velegnet til hundens udtryk – Her kan man holde kroppen i en passende længde og samtidig bevare de lange ører der giver hunden sit unikke udtryk.
Hvis du vælger at få klippet din bomuldshund, så anbefaler vi at du får klippet din hund hver 6. til 8. uge. Vi hjælper dig gerne med at vælge den helt rigtige løsning til din bomuldshund.