Tibetansk Terrier

Den lille “lykkebringer” fra Tibet, blev oprindeligt brugt som vogter og selskabshund i de tibetanske klostre. Hunden blev dengang også opfattet som lykkebringende og enhver som gjorde uret imod hunden kunne se frem til modgang og ulykker.

Navnet er meget misvisende, da den Tibetanske Terrier slet ikke tilhører Terrier familien. Man mener at tilrejsende har set en lighed imellem racen og de i forvejen velkendte terriere og gav derved hunden navn derefter.

Pelsen på en Tibetansk Terrier er designet til at beskytte hunden imod ekstremt vejr og ufremkommeligt terræn. Det fornemmer man da også tydeligt når man kigger på dens pels. Inderst har den en tæt, varm og isolerende underuld. Det øvre pelslag er meget langt og overdådigt og de lange fine hår er let bølgede. Det kræver både lyst og vilje at holde sådan en pels. Grundig gennembørstning to til tre gange om ugen er en nødvendighed, for at holde pelsen fri for filtknuder. Mange vælger derfor at få klippet pelsen hos en professionel hundefrisør cirka hver ottende uge, alt afhængigt af hvor meget længde man ønsker at bibeholde på pelsen.